Venteliste & bådpladser

BK BOLVÆRKET

Christianshavn

Venteliste & tildeling af bådpladser

For nuværende medlemmer:

Hvis ønsker at skifte båd, skal du kontakte bestyrelsen og lave en skriftlig aftale. Du er ikke garanteret en plads til din nye båd, da der er et begrænset antal meter bolværk til rådighed. Hvis man som medlem blot kommer med en ny båd, uden at meddele bestyrelsen dette, er man ifølge vedtægterne udmeldt af klubben.

Husbådsplads i Christianshavns Kanal?

Vi kan desværre ikke hjælpe dig - vores lejekontrakt tillader ikke overnatning i bådene i vores klub. Vi modtager rigtig mange af denne type henvendelser så vi tillader os i perioder ikke at svare på dem.


Hvordan kommer jeg på ventelisten ?

I BK Bolværket modtager vi mere end 100 henvendelser om året til vores venteliste. For at komme på listen skal du skrive en motiveret ansøgning og sende den til formand@bkbolvaerket.dk i pdf format.

Vi lægger vægt på at så mange som muligt får adgang til gode oplevelser gennem hvert medlemskab. Så flere brugere om båden er en fordel. Derudover er din bopæl, familiestatus, fremtid, sejlererfaring og alt andet der gør at vi kan vælge dig frem for alle andre en god ting at medtage. Fortæl hvem i er og indsæt billeder af Jer og båd eller ønske til båd i dokumentet.

Vi lægger i bådklubben vægt på at medlemmerne skal være med til at skabe liv og aktivt bidrage til at bevare en god dialog til besøgende og andre brugere af bolværk og vand.

Vær opmærksom på at vi først svarer din ansøgning når vi næste gang åbner ventelisten. Alle får svar på et eller andet tidspunkt. Vi har max 10 der venter på ventelisten og det er desværre ikke muligt at oplyse hvornår vi næste gang åbner.


Hvilke bådpladser findes der i klubben?

Vi har stort set kun pladser til både på 6 meter og derunder. Ønsker du en plads til en større båd er det stort set umuligt - vi har en intern ventelsite til de større pladser og vil derfor kun meget sjældent kunne tilbyde dem til personer på ventelisten.


FORMANDEN MODTAGER IKKE OPKALD VEDR. VENTELISTEN :-)

Copyright © All Rights Reserved